Udgivet i Livet som Vandrer

Kom godt i gang med at høre lydbøger under vandreturen med disse 10 gode tips

Af Vandrestave.dk

Kunne du godt tænke dig at få læst lidt mere litteratur? Har du svært ved at finde tid i hverdagen til at sidde med en god bog? Så hvorfor ikke prøve at lytte til lydbøger i stedet for? Især hvis du er vandreentusiast, så er lydbøger det perfekte match til dine gåture.

Gør hver en vandretur til et sandt eventyr med spændende historier i ørene. I denne artikel har vi samlet 10 gode tips til dig, som gerne vil godt i gang med at lytte til bøger mens, at du er ude på en god lang vandretur i det fri. 

1. Find en god lydbogs-app 

Lydbøger findes på apps, som du kan hente ned på din telefon. Her finder du et kæmpe bibliotek af gode lydbøger til en hver smag. Der er mange apps derude, så du skal give dig god tid til at kigge de forskellige igennem, så du finder en platform, som har de bøger, du er på jagt efter.

De fleste steder kan du få en gratis prøveperiode, så du kan prøve appen af, før du forpligter dig. Det kan du for eksempel på Bookbeat, hvor du kan få et to måneders medlemskab me gratis bøger.

2. Tag historierne med på vandreturen

Hvis det er første gang, at du lytter til lydbøger, så kan det godt føles som en lidt mærkelig oplevelse. Måske minder det lidt om den gang man fik læst bøger op i skolen, hvilket kan være dejlig afslappende. Men hvis du har bøgerne med op farten, så kan man også hurtig blive distraheret. 

Der er meget at se, når man er ude og vandre, så måske glemmer man lidt at fokusere på sin lydbog, mens man er ude at gå. Det kræver lidt øvelse, så start med at tage et par korte ture med bogen i ørene, så skal du nok vænne dig til det. 

3. Download et digitalt bibliotek med masser af forskellige bøger

Hvis du skal ud på en lang vandretur, så kan det være en god ide at downloade et helt bogkatalog, så du har noget at vælge imellem. Bare rolig, det optager ikke mange gigabite at downloade bøger på din app, så det fylder nærmest intet på din telefon. 

Det er en god ide, at du har rigeligt at vælge imellem, når du er ude og gå. Hvis en bog skulle gå hen og blive kedelig, så kan du hurtig skifte til en ny bog. Eller hvis du lynhurtig bliver færdig med din historie, så har du flere at vælge imellem bagefter. 

4. Koncentrer dig om historien i dine øre

Noget af det, som lydbøger ofte kritiseres for er, at folk taber koncentrationen, når de lytter til en bog fremfor at læse den. Det kræver lidt øvelse at kunne koncentrere sig om en oplæsning frem for noget, som man selv sidder og læser. Forsøg at fokusere på historien, selvom du er ude og vandre.

Multitasking kan godt være lidt af en udfordring i begyndelsen. Heldigvis er der ikke meget du behøver bekymre dig om, når du er ude og vandre. Det er bare den ene fod foran den anden, og så en god bog i ørene - hvad mere kunne man ønske sig?

5. Sæt dig nogle mål for din vandretur

Vandring i kombination med en god lydbog kan sagtens gøres til et godt match. Du kan for eksempel blive motiveret til at forlænge din vandretur, når du lytter til en god lydbog. Hvis for eksempel der er 30 minutter tilbage af bogen, men vandreturen er ved at gå på hæld, så får du måske lyst til lige at tage et par kilometer mere, så du kan høre historien færdig. 

6. Gør lydbøger til en del af din hverdag

Jo mere du vænner dig til at lytte til bøger, desto mere kommer du til at elske det. Prøv at lyt til lydbøger mens du hygger dig derhjemme, mens du laver mad og måske mens du træner. Snart vil du begynde at glæde dig til at få en lydbog i ørene på din næste vandretur. 

7. Få en sjovere gåtur

Hvis du selv synes du mangler motivation til at trække i vandretøjet, så kan lydbøger måske hjælpe dig på vej. Det er ikke altid, at man lige har energien eller lysten til at komme ud og vandre - især ikke hvis vejret er koldt og blæsende. 

Lydbøger kan give dig en sjovere og mere motiverende gåtur, fordi du har noget spændende i ørene mens du bevæger dig. Det kan motivere dig til at komme ud af døren, til at gå længere og til at opnå dine mål. Vandring er en super god, og faktisk ret undervurderet, form for motion. Og med lydbøger i ørene, så skal du nok få motioneret hver dag. 

8. Lyt til den genre, som du holder allermest af

Lydbøger findes i alverdens afstøbninger, så der findes noget til enhver smag. Nogen er vilde med spændende krimier, andre er mere fængslet af romantiske noveller. Der findes også selvbiografier og endda fagbøger, hvis du gerne vil lære mere om et specifikt emne, som måske er relateret til dit studie. 

Der er også selvhjælpsbøger og naturligvis kan du også finde masser af grinagtige komedier, hvis du elsker den slags underholdning. 

9. Få dig nogle gode støjreducerende høretelefoner

Høretelefoner er virkelig, hvad der kan "make or break" en lydoplevelser. Hvis du gerne vil have det bedste ud af din lydbogsoplevelse, når du er ude og gå, så skal du også have nogle gode høretelefoner. 

Det bedste du kan finde dig er høretelefoner, som også er støjreducerende. Når man er ude og gå, så er der masser af støj fra fugle og blæst, som kan forstyrre ens historie. Hvis du gerne vil have, at lyden skal gå krystalklar igennem, så er det et must at du investerer i et par gode høretelefoner. 

10. Downloade alle dine yndlingslydbøger offline

Det er sjældent at der er et super godt signal, hvis du er ude og vandre i en stor tætbevokset skov. Derfor er det altid en god ide at downloade dine bøger offline, så du altid kan lytte til dem, selvom der ikke er noget signal, der hvor du er. 

De fleste lydbogs-apps har en funktion, hvor du kan downloade offline. Når du har dine bøger downloadet offline sparer du også strøm og data på din telefon, og du har næppe behov for data, når du er ude på en god vandretur. Når du downloader dine bøger offline, så kommer de ind i et offline bibliotek, hvor du nemt kan tilgå dem lige, når det passer dig. 

Find det du mangler på vandrestave.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 5.824 produkter fra mere end 43 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 13.114 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-03 09:04:07.

9
Produkttyper
5.824
Produkter
43
Forhandlere
13.114
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.