Kom i gang med at vandre med din partner - 3 gode tips til en weekend der bringer jer tættere sammen

At gå fra sted til sted er en mere intens måde at opleve på, end bare at hoppe på tur bussen og se det hele i små glimt. Når du vandre oplever du det hele. Du får alle dufte med, du opsnapper bidder af samtaler på det lokale sprog, du ser det hele i et tempo, så du selv kan følge med. Du får herunder en række forslag til gode vandreture for dig og din partner.

At vandre er godt for forholdet

At vandre giver noget autentisk til det man oplever undervejs. Man kommer i øjenhøjde med det man oplever. Man bestemmer selv tempo og om man vil stoppe op undervejs. At vandre giver frihed til selv at bestemme hvad man vil opleve og hvornår man bare vil sidde på en cafe og lade alting summe omkring en.

De tanker der opstår i ens hoved på en gåtur har højere til loftet

Det føles som om alting bliver større og mere intenst, når man går i stedet for at cykle eller køre i bil. tanker får vinger og nye vinkler toner frem. Friheden ved at vandre stiger til hovedet og letter på det loft der er i vores hverdag.

Den gode samtale kommer af sig selv på vandreturen

Hvis du vandre med din partner vil du hurtigt opleve friheden i jeres måde at tale sammen på. vandreturen er i sig selv frihed, som smitter af på måden i tænker og taler. En vandretur kan føles som om den er uden for tid og rum. Samtalerne på vandreturene bliver også til samtaler uden for tid og rum.

At vandre i Berlin på en forårsdag er frihed i top klasse

Forestil dig at du og din partner vågner, på et lille hotel i den nordlige del af Berlin, i det tidlige forår. I er her på en lang weekend. Dagen har ingen plan. I bestemmer helt selv hvad I vil se og hvornår i vil se det. På forhånd har I besluttet at hovedformålet med turen ikke er at se en hel masse seværdigheder, men at se nogen få udvalgte og så ellers bare nyde hinandens selskab.

I har spist morgenmad på hotellet, snøret de gode sko og har kun en lille rygsæk med til et par flasker vand og et analog kort over byen. Turen går mod det sydlige Berlin, hvor der ligger en overdækket markedsplads, som har ligget der i mere end hundrede år og som har en helt speciel stemning.

Undervejs kan i gøre lige hvad i vil. Stoppe op og drikke kaffe på en cafe, spise en sandwich i en park, eller impulsivt komme til at gå ind i en butik med brugte Tiffany lamper. Om I når frem til den helt specielle markedsplads er uvist, men det betyder ikke noget, for I har allerede oplevet alt muligt andet.

Berlin på en tidlig forårsdag kan være frihed i topklasse hvis I ønsker det.

At vandre i norske fjelde, midt om sommeren er også frihed

En weekend føles alt for kort i fjeldene. De norske fjelde er helt specielle og ikke helt som andre fjelde. Det kan godt være at i bliver nødt til at tage bilen det første stykke af vejen, med mindre i har valgt et hotel som ligger midt i et fjeld landskab. I de norske fjelde handler det ikke om at nå frem til noget, men bare om at vandre i dem.

Her er der virkeligt højt til loftet. Samtaler kan udfolde sig i de smukke landskaber og drømme som I ikke viste i havde kan formuleres. Naturens lyde, den friske luft og den smukke fjeld sø der pludselig kommer til syne, føles som om tid og rum er forsvundet.

Der er kun jer og følelsen af frihed.

På vandretur i nord for Chiang May i det nordlige Thailand, midt om vinteren

I den kolde sjappede vinter som vi har i Danmark, kan det føles uoverskueligt at gå en tur i byen, eller i skoven. Det er både alt for koldt og alt for vådt. Det ville helt sikkert være dejligt, hvis man gjorde det. Alle gåture ender med at være dejlige, når man først er kommet af sted. En lille ferie, lidt længere end bare en weekend, kan jage vinterens mismod væk.

Nord for Chiang May, kan man vandre i et skiftende landskab, mellem åbne rismarker, små bebyggelser og tæt bevoksning, i høj solskin, midt i den danske vinter. Dagene bliver dovne og lange. Livet her, med din partner, føles som uendelige dage med frihed og gode vandreture. 

Menu
Top